Milans værelse er kommet i brug, og det er han rigtig glad for. Han siger A deeeet? (Hvad er det?) konstant, så vi er på overarbejde med at svare ham. Vi forsøger at oplære Halfdan, så han kan aflaste i opremsningen af mælk, bord, gulv, kop, loft, stol, mælk, mælk, mælk, mælk ... Han siger også tak (tak-tak-tak-tak), når han afleverer noget til os, og hver morgen, når han synes han har ventet længe nok på at sovetrynen Halfdan skal komme ud af fjerene, står han ude ved hoveddøren og banker og siger Dåw-de (Dorte), som er en af pædagogerne i vuggestuen.
Halfdan taler som et vandfald, og det er helt utroligt, hvad han kan finde på at sige! I fredags da vi var på biblioteket sagde han: "Mor, nu skal vi ikke have flere bøger, vi har RIGELIGT", når jeg henter dem i Jægerhuset og de sidder på bagsædet af bilen er det ikke sjældent at han stopper min talestrøm og spørgen/udfritten med et "Jeg vil gerne have lidt fred og ro nu". Javel! Han er rigtig god til at lege med Milan, og selvom moderen og faderen nogle gange synes det går lidt for vildt for sig, har de en fest sammen, og Milan ruller sig af grin. Hos Uglerne lærer de hver måned et rim der passer til måneden, og Halfdan elsker at fremsige dem alle sammen, som han husker til perfektion, og ikke mindst at digte nye rim til de kommende måneder af mere eller mindre lødig karaker. Han glæder sig meget til sin fødselsdag og til at alle uglerne skal komme hjem til os.
